Hvis du har fået installeret WordPress, men måske med forkert sprog? Så er der ingen grund til at fortryde, afinstallere det hele og installere den på ny med det rigtige sprog.
Ønsker du f.eks. at skifte fra engelsk til dansk WordPress, kan det gøres ret hurtigt med disse få trin:
- Gå ind på da.wordpress.org og download filerne da_DK.mo og da_DK.po (du finder dem på første side)
- Gå ind i dit FTP program, log på dit webhotel, gå ind i mappen “wp-content/languages” og upload sprog filerne.
- Nu skal du gå ud i roden af dit webhotel og finde filen “wp-config.php”, downloade den og redigere den
- Find linien der hedder: define (‘WPLANG’, ‘en_US’);
- Og erstat med denne linie: define (‘WPLANG’, ‘da_DK’);
- Upload din fil igen og erstat den tidligere fil
Nu har WordPress skiftet sprog til dansk.
Du skal dog være opmærksom på at hvis din WordPress var på et andet sprog end amerikansk-engelsk, så er koden tilsvarende anderledes, men du vil nok kunne genkende linien alligevel.
Vil du installere WordPress på andre sprog, skal du selvfølgelig finde det andet sprogs fil. Du kan f.eks. lede efter dem på den officielle WordPress side.
Tonni skriver
Hejsa,
Hvis man nu ikke har adgang til wp-config.php, fordi WP er installeret via en såkaldt Oneclick install, hvor brugeren ikke har ftp adgang til WP folderne (er installeret uden for den egentlige FTP rod) – hvad kan man så gøre, for at ændre sprog.
(der er ikke en dansk pakke til rådighed i den one click install)
PC Eksperten skriver
Kan du slet ikke få FTP adgang da?
Jeg har flere gange ændret det, efter en 1-click installation, hvor jeg har brugt FTP adgangen til stort set kun denne ene ting.
Tonni skriver
Jo, har FTP adgang, men WP installationen ligger uden for min egen FTP rod
Henrik skriver
Jeg har allerede .mo og .po filerne på dansk i FTP, og jeg har ændret wp-config filen, men der sker ikke noget? Hvad kan det skyldes? Havde ændret det tidligere men nu er siden pludselig på engelsk igen…?
PC Eksperten skriver
Hej Henrik
Har du opdateret WordPress for nylig? Der er jo ihvertfald lige kommet en ny version.
Og hvis du har opdateret med en engelsk version, så bliver det på engelsk igen. Derimod burde det fungere fint, hvis man opdaterer, ved at klikke på den danske version. Du kan vælge begge versioner når man opdaterer. Typisk kommer den engelske udgave ud lidt før den danske version, da man lige venter på at en dansker får det oversat.
Derfor skal man egentlig bare vente med at opdatere WordPress, indtil den danske sprog-version er opdateret også.
Jeg kunne forestille mig at det er her det er gået galt.
Og så er der egentlig ikke så meget andet at gøre, end at starte forfra på denne guide, lægge de nyeste sprogfiler op og opdatere wp-config filen igen.
Håber det kan hjælpe dig tilbage på det danske spor igen 🙂
Henrik skriver
Tak for et hurtigt svar. Jeg havde ikke opdateret til den nyeste version, men gjorde det så netop i dag for at se om det gjorde en forskel. Det gjorde det ikke. Men sprogfilerne ligger stadig inde i mappen, så hvorfor kan den ikke bruge dem? Eller skal man lægge nye sprogfiler ud hver gang man opdaterer WordPress?
PC Eksperten skriver
Der kan være forskel på sprogfilerne. Men det der måske er det vigtigste, er at tjekke om wp-config er sat rigtigt op. Der ville jeg da lige lave et tjekt hvis jeg var dig…
Henrik skriver
Ja, men den har jeg tjekket og det ser rigtigt ud, så det er også det der forvirrer mig?
PC Eksperten skriver
Er det frontend eller backend der er engelsk? Eller begge to? Altså det som brugerne ser, eller det som du ser når du er logget ind…
Det lyder lidt mystisk at den pludselig skifter, især hvis det er backend. Frontend kan skifte hvis man opdaterer sit tema (ikke kun ved opdatering af selve WordPress).
Henrik skriver
Det er når jeg er logget ind, at den er på engelsk. Jeg forstår ikke hvorfor jeg ikke kan skifte sproget?
PC Eksperten skriver
Ok. Den burde jo altså ikke pludselig skifte tilbage til engelsk.
Den skal nok lige have et eftertjek et eller andet sted, hvor man sidder med den. Lidt underligt hvis du siger at den er stillet til dansk og filerne findes i wp-content/languages.
palle hansen skriver
hej. Jeg har ikke den mappe der her languages under content. hvad gør man så?
PC Eksperten skriver
Det burde du altså have? Den oprettes som standard når man installerer WordPress.
Der bør være 3 mapper i rod-biblioteket, hvor den ene er “wp-content”. De to andre hedder “wp-admin” og “wp-includes”. Du skal ind under “wp-content”, her er der en mappe der hedder “languages”.
Tue Rislund skriver
men det har jeg ikke. jeg har taget et screen shot af min ftp da jeg står i wp-content.
http://tuerislund.dk/word.png
PC Eksperten skriver
Spøjst…
Men prøv at opret mappen og kopier de sprogfiler ind i mappen, og se om det ikke virker så.
Husk at opdatere wp-config filen.