Har du en idé om at starte en hjemmeside i WordPress eller måske er du allerede gået i gang, så er du med sikkerhed løbet ind i begreber som hosting, webhotel og webhosting. Hosting er noget, som alle der gerne vil lave en hjemmeside vil få brug for, hvis de vil have hjemmesiden online. Uden et webhotel kan din hjemmeside eller webshop ikke ses på nettet af andre mennesker.
Ikke alle webhoteller er ens
Som med så meget andet, er der forskel på webhoteller og ikke mindst webhoteludbydere. Når du vælger webhotel, er det derfor vigtigt, at du vælger et, som rent faktisk er godt til WordPress og som helt generelt har en høj kundetilfredshed, da det aldrig er sjovt at have en hjemmeside, som altid er nede fordi webhoteludbyderen ikke kan finde ud af at drive et hostingcenter ordentligt.
I detnæste afsnit skal vi se på, hvad et webhotel skal kunne for at køre WordPress
Webhotel til WordPress – hvad er vigtigt?
Det vigtigste du skal være opmærksom på, når du vælger webhotel til WordPress er, om teknologien som driver WordPress rent faktisk findes på webhotellet.
WordPress kræver teknologierne PHP og MySQL, og har dit webhotel ikke det, så kan det ikke køre WordPress. Lang de fleste webhoteller har disse teknologier, men enkelte har ikke, og disse skal du altså ikke vælge, hvis du har en WordPres hjemmeside.
Hvis du ikke er så teknisk anlagt, så findes der noget der hedder en 1-click-install på mange webhoteller, som gør det muligt for dig, at installere WordPress med blot et enkelt klik. Derfor kan det være en stor fordel, at vælge et webhotel som har denne funktionalitet, specielt hvis du ikke har lyst til at arbejde med servere, FTP-programmer og databaser. En udbyder som tilbyder en 1-click install er UnoEuro, så dem kunne du evt. tage et kig på.
Udover de nævnte punkter foroven, så er der faktisk ikke så mange andre krav til at få WordPress til at køre på et webhotel. Dog bør du også kigge på, hvor god hostingudbyderen helt generelt er, og her anbefaler vi, at du gør brug af Trustpilot. På Trustpilot er det brugeren af webhotellet selv der afgiver anmeldelser og ratings. Derfor får du på Trustpilot et førstehåndsindtryk af, hvor god udbyderen egentlig er og hvor god service og support de yder.
For at opsummere skal du altså vælge en udbyder som har et webhotel med PHP og MySQL, som har en 1-click-install og som scorer højt på Trustpilot –Hvis disse tre ting er på plads, så skulle du gerne få et godt webhotel til din WordPress hjemmeside.
Du kan læse mere om WordPress, og få hjælp på dansk til systemet hos den officielle danske WordPress hjælpeside wp-danmark.dk.
Skriv et svar