Så har Microsoft udgivet Windows 7 Service Pack 1, som er en vigtig opdatering til din pc hvis du kører med Windows 7.
Har du endnu ikke installeret denne opdatering, så bør du gøre det med det samme, da den indeholder en række vigtige opdateringer og fejlrettelser til din Windows.
Service Packs kommer bliver ikke altid installeret automatisk, selvom du har sat din Windows til automatisk at hente opdateringer. Du bør derfor gå ind manuelt og opdatere denne opdatering.
Sådan installerer Windows 7 Service Pack 1
Det er heldigvis meget nemt at installere Windows Service Pack 1, og andre opdateringer for den sags skyld. Sådan gør du:
- Tryk på Start-knappen nederst i venstre hjørne
- Tryk på “Alle programmer”
- I listen over alle programmer, finder du “Windows update”
- I vinduet der popper op, kan du lige starte med at klikke på “Søg efter opdateringer” i venstre side.
- Efter endt søgning, viser billedet dig nok at den har fundet nogle opdateringer. Klik på den øverste linie hvor der står “X vigtig opdatering er tilgængelig” (x- kan variere i antal)
- På listen der kommer frem, markerer du alle opdateringer. Det gør du ved at klikke på den øverste firkant i venstre side af listen (den firkant oppe i overskrifterne)
- Klik på OK-knappen i bunden
- Nu kommer du igen ud på den første side, men nu er der en knap der hedder “Installer opdateringer”. Klik på den.
Undervejs i opdateringen kan det være du skal acceptere nogle brugerbetingelser m.m. Ligesom din PC skal genstartes efter endt opdatering. Gør dette og du er nu godt opdateret og har en mere sikker PC.
Jeg skal for god ordens skyld gøre opmærksom på, at ovenstående beskrivelse med opdaterings vinduet, kan se anderledes ud på din pc, da det hele kommer an på hvilke opdateringer du har hentet i forvejen. Derfor skal du ikke gå i panik hvis din PC siger noget andet. Er du i vildrede med hvad du skal gøre, så er du velkommen til at stille dit spørgsmål i en kommentar herunder.
Det indeholder Windows 7 Service Pack 1
Denne service pack indeholder en lang række opdateringer og fejlrettelser til Windows 7. En del af dem har tidligere været frigivet som enkelte små opdateringer, men der følger også nye opdateringer med her. Disse opdateringer forbedrer sikkerheden, ydelsen og stabiliteten af din Windows 7.
Desuden indeholder Windows 7 Service Pack opdateringer til at forbedre stabiliteten i forbindelse med HDMI-lydenheder, når du udskriver via XPS-fremviseren og når du gendanner tidligere mapper i Windows Stifinder.
Uanset om du mener du har brug for disse forbedrinder eller ej, så installer hurtigst muligt Windows Service Pack 1, da den indeholder en lang række opdateringer omkring sikkerheden på din PC. Ikke alle disse opdateringer bliver offentliggjort, så sørg for at opdatere nu.
God fornøjelse med opdateringen. Skriv gerne en kommentar herunder hvis du har spørgsmål, eller hvis du oplever problemer under opdateringen.
Du er selvfølgelig også meget velkommen til at smide en kommentar, hvis opdateringen bare glider fuldkommen glat. Kommentarer er altid velkomne.
Casinobutler skriver
Virker perfekt ! 🙂